8 fakta og myter om Viagra
Jeg vil opleve bivirkninger med Viagra
Viagra kan medføre bivirkninger, men for langt de fleste mænd vil de være ubetydelige. De fleste oplever, at fordelene ved Viagra vejer tungere end de lette bivirkninger de eventuelt får.
De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, rødmen og stoppet næse. I sjældne tilfælde kan Viagra medføre bivirkninger som alvorligt blodtryksfald, men dette skyldes oftest uhensigtsmæssig brug.
Hvis de almindelige bivirkninger udgør et problem for dig, bør du tale med din læge om at reducere din dosis.
Jeg får en kraftigere erektion ved at tage flere piller ad gangen
Dette er ikke sandt. Den maksimalt tilgængelige dosis for Viagra er 100 mg. Du opnår ikke en erektion, der er hårdere eller varer længere ved at tage mere end det.
Det skyldes at Viagra afslapper blodkarrene, så blodet kan strømmen ind i svulmelegemerne. Når disse er fyldte, kan de ikke fyldes mere. Hvis du tager større dosis, end du har fået ordineret, kan det medføre bivirkninger og være farligt.
Viagra vil forbedre mit sexliv
Viagra kan forbedre sexlivet for patienter, der lider af erektil dysfunktion. Fysiske problemer og psykologiske forhindringer kan overkommes med den rette dosis Viagra.
Indtagelse af Viagra vil ikke betyde, at du har lyst til sex hele tiden. Det hjælper dig ganske enkelt bare med at opnå erektion, når du stimuleres.
Jeg har ikke brug for en recept på Viagra
Det er muligt at købe Viagra på det sorte marked, men det anbefales ikke. Ægte Viagra sælges altid på recept, da det kan skabe farlige interaktioner med andre lægemidler, såsom nitrater, og det er ikke egnet til patienter med alvorlige hjertesygdomme. Ud over disse sundhedsrisici, kan man risikere, at Viagra fra det sorte marked ganske enkelt ikke virker. Sørg altid for at anskaffe Viagra på recept, for at undgå at udsætte dig selv for fare.
Jeg kan ikke tage antibiotika sammen med Viagra
Viagra kan trygt tages sammen med de fleste andre lægemidler, med undtagelse af nitrater. Men gør din læge, tandlæge eller apoteker opmærksom på, at du bruger Viagra, før de udskriver anden medicin til dig.
Erektil dysfunktion rammer kun ældre mænd
Erektil dysfunktion kan ramme mænd i alle aldre. Der er højere risiko for, at ældre mænd får det. Man mener, at halvdelen af alle mænd i alderen 40-70 år vil opleve en eller anden form for erektil dysfunktion, men yngre mænd kan opleve, at dårligt helbred og psykologiske problemer kan forhindre erektion.
Alle behandlinger af erektil dysfunktion er ens
Medicin mod erektil dysfunktion som Viagra, Cialis og Spedra er PDE-5-hæmmere. De virker ved at afslappe blodkarrene, for at muliggøre erektion ved seksuel stimulering. Men de indeholder forskellige slags PDE-5-hæmmere. Så selvom de virker på samme måde, kan du opleve, at en slags virker bedre på dig.
Viagra er vanedannende
Fysisk set er Viagra ikke vanedannende. Der er ingen kemikalier i Viagra, der ansporer din krop til at blive afhængig af Viagra.
Viagra kan hjælpe dig med at overkomme en hindring, som eksempelvis præstationsangst, hvilket er en udbredt årsag til impotens. Den forstærkning Viagra giver dig, kan betyde, at du kan bryde ud af en ond cirkel af bekymringer. Af den årsag, er Viagra nødvendig for nogle mænd, for at kunne opnå erektion. Hvis Viagra er nødvendig for dig, for at overkomme en psykologisk hindring, kan din læge hjælpe dig med andre behandlingsmetoder, herunder kognitiv adfærdsterapi.
Medical review on juli 27, 2022 by Dr. Tobias Nielsen