Hvad er nikotin?

Nikotin er et kemikalie, som findes i de fleste tobaksprodukter.

Når man ryger tobak, vil nikotinen blive absorberet igennem de små luftsække, som findes i lungerne. Hvis man i stedet snuser eller tygger tobak, vil det blive absorberet igennem slimmembranerne i næsen og munden. Nikotinen kan dog også absorberes igennem huden, men denne type absorbering er meget mindre aktuel.

Nikotin er meget vanedannende, da den påvirker kroppens egne stoffer i en sådan grad, at man oplever, at man har mere energi for en kort stund. En gennemsnitlig cigaret indeholder 2mg absorberet nikotin. Så længe man indtager meget små mængder nikotin, kan det fungere som en stimulant, mens større mængder nikotin (50mg og derover) kan være skadelige. Den stimulerende effekt er en af de vanedannende faktorer, når det kommer til rygning. Nikotins vanedannende natur medføre øget og fortsat forbrug .

Hvor kommer nikotin fra?

Nikotin er et ekstrakt fra planterne Nikotina tobacum og Nicotina rustica. Nikotin udgør som regel 5 % af tobakkens samlede vægt. Det er også disse 5 %, som udgør nikotinplantens samlede vægt. Når man høster disse planter vil man smide omkring 95 % af planten ud, når det har været igennem udtrækningsprocessen.

Syntetisk og naturlig nikotin

Der findes to typer syntetisk nikotin, som har været produceres i laboratorier i flere år. Mange undersøgelser har dog advaret mod sikkerheden ved at bruge syntetisk nikotin i tobakken, da man producerer syntetisk nikotin ved hjælp af pesticider. Mange af de kemikalier man anvender i denne proces er kendt for at være meget giftige. Enkelte af disse kemikalier vil blive i nikotinen efter endt produktion.

Den foretrukne produktionsmetode er dog fortsat den naturlige metode, hvor man sørger for at dyrke nikotinplanterne på naturlig vis, da der her bruges færre kemikalier. Historisk set ar de fleste nikotinmarker været placeret i USA, men i de seneste 40 år har man rykket produktionen til Kina, Brasilien, Argentina, Malawi og Zimbabwe. Mange af disse lande bruger billig arbejdskraft til at dyrke nikotinplanterne. På denne måde vil man kunne holde omkostningerne nede.

Det er dog ikke altid lige gunstige arbejdsforhold, da man har set produktionsfaciliteter, hvor man arbejdede med nikotinblade uden sikkerhedsudstyr. Nikotin kan blive absorberet igennem huden og derfor vil mange af disse arbejdere absorbere nikotin for, hvad der svarer til 50 cigaretter om dagen.

Hvordan påvirker nikotin kroppen?

Der findes ikke mange undersøgelser, som beretter om ren nikotins påvirkning af kroppen. Nikotin indtages i langt de fleste tilfælde igennem tobaksprodukter. Nikotin, i form af snus, kan øge risikoen for kredsløbssygdomme, hvis man sammenligner med rygning. Det ringe kendskab til nikotins effekt sker til trods for, at nikotin er en af de mest undersøgte stoffer i verden. Nikotins effekt på kroppen er meget kompleks og derfor er den ikke let at forstå eller kortlægge. Der skal ofte mange undersøgelser til at klarlægge, hvilken effekt det har på selv et lille område af kroppen.

Nogle eksperter mener, at nikotin i sig selv ikke er skadeligt, så længe det indtages i de mængder, som forefindes i tobak. Der findes enkelte grupper af mennesker, som ikke kan tåle nikotin, som derfor heller ikke kan ryge. Eksperimentelle undersøgelser giver forskellige resultater, da en række undersøgelser meget klart viser, at det ikke påvirker kroppen på en negativ måde, mens andre undersøgelser sår fast, at nikotin kan beskadige hjernen hos voksne.

Kredsløbet

Undersøgelser viser, at nikotin ikke har en markant effekt på det menneskelige kredsløb. Men, generelt har undersøgelserne svært ved at komme med et entydigt svar, da man i 2015 publicerede en artikel, som konkluderede at nikotin kan medføre kredsløbssygdomme, mens en undersøgelse fra 2016 konkluderede, at nikotin var relativt harmløst ift. Den røg, som opstår når man brænder tobak af.

Det er derfor ikke let at komme med en samlet konklusion, selvom man kan trække linjer mellem de enkelte undersøgelser. De er enige om, at det ikke nødvendigvis er nikotin, som beskadiger kroppen, men tobakken. Nikotinen medfører en øget puls, og kan i moderate mængder forstyrre hjerterytmen.

Kræft

Langt de fleste mennesker ved, at rygning medfører kræft. De fleste mennesker ved også, at cigaretter indeholder nikotin. Men, det er dog ikke nikotinen, som medfører kræft. Selvom nikotinen medfører andre generende tilstande i kroppen, hvis det er til stede i for lille eller for stor mængde.

Årsagen til kræft skal findes i tjæren, som producenterne tilsætter tobakken for, at den kommer til at smage bedre. Mange bivirkninger ved rygning skyldes netop tjæren. Hvis man fjernede tjæren fra tobak ville man være i markant mindre risiko for at udvikle sygdomme, selvom man stadig skulle håndtere de vanedannende stoffer i tobakken. Så selvom nikotin ikke direkte medfører kræft, spiller det en vigtig rolle i processen, som fører til kræft.

Manglende appetit

Nikotin har en hæmmende effekt på appetitten. Anoreksi, eller mangel på appetit, er meget almindeligt blandt rygere og er en af årsagerne til, at rygere typisk vejer indre end ikke-rygere. Anoreksi kan medføre forstoppelse og dårlig fordøjelse. Men, manglen på de rigtige næringsstoffer kan også medføre diare. Selvom rygere som regel er tyndere, er det en dårlig slankekur, da man i stedet for at tabe sig igennem livsstilsændringer blot stopper med at spise. Rigtigt mange rygere drikker eksempelvis en kop kaffe og ryger en cigaret til morgenmad.

Nikotin bivirkninger

Nikotin kan medføre en række bivirkninger, hvoraf de fleste forsvinder efter kort tid. Det er dog vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du oplever nogle af disse bivirkninger som generende:

  • Hikke
  • Træthed
  • Dårlig mave eller kvalme
  • Ondt i halsen eller munden
  • Øjnene løber i vand
  • Tør mund
  • Hovedpine
  • Forstoppelse
  • Hoste
  • Nys
  • Smagsændringer
  • Næsen løber

Du bør kontakte din læge med det samme, hvis du oplever nogle af følge bivirkninger:

  • Tidlige tegn på en allergisk reaktion, såsom udslæt, vejrtrækningsproblemer, eller hævede læber, ansigt, tunge eller hals
  • Brystsmerter
  • Uregelmæssig hjerterytme
  • Anfald
  • Svækkelse
  • Alvorligt udslæt eller hævelse

Nikotins virkning hos gravide og ammende kvinder

Det er ikke kun rygerens eget helbred, som bliver påvirket når man ryger. Men, det er generelt set anerkendt, at nikotin ikke har en alvorlig konsekvens for et ufødt barn. Der foreligger dog ikke nok undersøgelser, som kan bekræfte denne konklusion. Derfor anbefaler mange læger, at man eksempelvis holder sig fra nikotin plastrer, hvis man forsøger at stoppe med at ryge under graviditeten. Du kan i stedet arbejde med en terapeut eller deltage i rygestopkurser.

Nikotin alene vil øge din puls og hjerterytme, hvilket er to ting, som ikke direkte kan medføre skade på dit barn. Det samme er gældende, hvis man ammer og bruger nikotinprodukter. Nikotin i sig selv vil medføre en højere puls for barnet, hvilket ikke er skadeligt på kort sigt. Men, på længere sigt vil hjertet og kroppen lide overlast.

Nikotin afhængighed

Nikotin afhængighed og dopamin går hånd i hånd. Dopamin er kroppens motivationsstof, som udsendes af hjernen, når man har brug for energi. Dopamin er det stof, som bliver udskilt når vi bliver rost, har sex eller spiser når vi er sultne. Det er det stof, som gør os tilfredse og glade.

Nikotin er et af de få stoffer, som kan komme igennem vores hjernes beskyttende filter og aktivere udsendelsen af dopamin. Det er netop dette nikotin kan og derfor det er så vanedannende, fordi det på dette tidspunkt får hjernen til at tro, at det er lige så vigtigt at få sit daglige indtag af nikotin, som det er at spise mad.

Selvom dopaminprocessen er meget kompliceret, så er det alligevel muligt at definere nikotinafhængig på denne måde. Nikotin vil for en ryger være lige så vigtigt, som at spise. Det er derfor mange rygere starter dagen med en cigaret, fordi kroppen mener, at det er lige så vigtigt at få nikotin, som det er at spise. Tobak fjerner samtidig appetit og derfor vil rygere kunne klare sig på en cigaret i flere timer.

Udover at aktivere produktionen af dopamin vil nikotin også stimulere nervesystemet, sådan kroppen kommer i alarmberedskab. Når nervesystemet bliver stimuleret, vil kroppens ”flygt eller kæmp” mekanisme blive aktiveret, hvorfor ens puls stiger.

Når man er afhængig af nikotin, kan det være rigtigt svært at gennemskue, at endnu en cigaret ikke er en måde at få trangen til nikotin til at forsvinde, men blot en måde at sørge for, at trangen aldrig forsvinder. Det er derfor, det er så svært for rygere at stoppe, fordi det vil svare til, at ikke-rygere skulle stoppe med at spise.

Nikotin afvænning

Når man taler om at stoppe med at ryge, er der mange forskellige muligheder. Man har fundet flere forskellige måder at stoppe med at ryge, sådan der er noget for enhver.

Der findes eksempelvis rygestop piller; Zyblan og Champix. Den første pille er rent faktisk en antidepressiv pille, som havde som bivirkning, at folk stoppede med at ryge. Champix er til gengæld specielt udviklet, sådan du stopper med at ryge. Den er dog en smule dyrere end den Zyblan, men flere oplever succes med Champix.

Der er flere og flere, som forsøger sig med hypnose, når de skal stoppe med at ryge. Hypnose har varierende effekt og det kommer helt an på den enkelte person, om hypnose har en effekt eller ej.

Enkelte vælger at tage en kold tyrker, hvor man stopper fra den ene dag til den anden uden hjælpemidler. Dette er logisk set den bedste form for rygestop der findes, og det er helt sikkert også den hurtigste og bedste, hvis man kan gennemføre den. Det er dog stadig vigtigt, at man har en plan og opbakning fra venner og familie, sådan man ikke falder tilbage i de gamle vaner.

Der findes også mange nikotinprodukter, såsom nikotinplaster, nikotintyggegummi, nikotin inhalator og lignende. Disse virker ved at tilføre kroppen nikotin, sådan du lettere kan koncentrere dig om at ændre dine vaner og begynde dit nye liv som ikke-ryger. Du skal efterfølgende trappe ned på nikotinprodukterne, men dette er lettere når vanerne er ændret.

Der findes også en længere række alternative metoder til rygestop.

Medical review on januar 7, 2021 by Dr. Tobias Nielsen