Hvad gør rygning ved kroppen?

Tobak er enormt skadeligt for dit helbred.

Der findes ikke en sikker måde at ryge på, selvom e-cigaretter forsøger at fylde denne plads. Det virker heller ikke at erstatte din pibe med en cigar eller lignende, da det er tobak, som er farlig og ikke måden man ryger det på.

Cigaretter indeholder omring 600 stoffer. Når det brænder, så bliver der dannet mere end 7000 forskellige kemikalier. Mange af disse kemikalier er skadelige for kroppen og mindst 69 af dem kan medføre kræft. Mange af de samme ingredienser, som findes i cigarer og tobak, bruges i piber og hookahs. Ifølge Sundhedsstyrelsen indeholder cigarer en højere mængde af carcinogener, toksiner og tjære end cigaretter.

Når man bruger en hookah pibe, vil man inhalere mere røg end man gør med en cigaret. Hookah røg indeholder mange skadelige kemikalier og eksponerer dig for mere karbondiaxoid end cigaretter. Hookah er også mere skadelige overfor dem, som er passive rygere.

I Europa er dødeligheden mere end tre gange så høj som dem, der ikke ryger. Dette betyder, at hvis en ryger møder en akut sygdom, er risikoen for at overleve denne markant lavere, end hvis man ikke røg. Dette sker blandt andet fordi rygeres sår heler langsommere og dårligere end ikke-rygeres.

Følgesygdomme ved rygning

Centralnervesystemet

Af de primære ingredienser i tobak er det humørpåvirkende stof kaldet nikotin det mest kraftige. Nikotin rammer din hjerne på få sekunder efter indtagelse. Nikotin påvirker også centralnervesystemet, så du føler du har mere energi i kort tid. Men efterhånden som effekten forsvinder, så vil du have en stærk trang til mere. Nikotinafhængighed er ved at tage form allerede efter de første cigaretter.

Rygning øger risikoen for flere alvorlige følgesygdomme, såsom dårlig syn, grå stær og makuladegeneration. Når du ryger, vil du ødelægge mange fintfølende mekanismer i kroppen. Dette betyder blandt andet, at de små fimrehår, som er placeret i din næse vil blive ødelagt, sådan du forringer din lugtesans og din evne til at smage, hvorfor mad bliver mindre appetitligt.

Din krop kan også udsende et stress hormon kaldet et corticosteroid, som reducerer nikotins effekt. Hvis du er meget stresset, skal du bruge mere nikotin for at opnå den samme tilstand af øget energi. Det er derfor rigtigt skidt at være stresset og ryger samtidig, da man hurtigt kan ryge en pakke om dagen – hvilket både gør ondt økonomisk og helbredsmæssigt.

Du vil også opleve fysiske symptomer på rygestop, hvis du forsøger at stoppe den dårlige vane. Dette påvirker din kognitive funktion og medfører en følelse af angst, irritation og depression. Når du forsøger at stoppe med at ryge, vil du også ofte opleve hovedpine og søvnproblemer. Tobakproducenterne har lavet den helt rigtige blanding, sådan du har svært ved at stoppe med at ryge, selvom du gerne vil.

Åndedrættet

Når du inhalerer røg, vil du også inhalere stoffer, der beskadiger dine lunger. Over tid, vil dine lunger miste deres evne til at filtrere skadelige kemikalier fra, hvorfor hele luftvejssystemet vil blive eksponeret for samtlige skadelige stoffer i tobakken. Hoste kan ikke rense luftvejene og få de skadelige toksiner med op, så disse stoffer er fanget i lungerne. Rygere har en større risiko for at udvikle infektioner i luftvejene såsom forkølelse og influenza, fordi de foranstaltninger, der skal forebygge disse sygdomme er ødelagte.

Mange rygere udvikler en tilstand kaldet emphysema, hvor ens små luftlommer i lungerne går i stykker. Ved kronisk bronkitis vil smilhinden på disse rør blive irriterede, sådan man konstant vil hoste og have en hvæsende stemme, samt vejrtrækningsbesvær ved fysisk aktivitet. Over tid vil fortsat rygning medføre kroniske luftvejsproblemer og muligvis lungekræft, grundet de mange skadelige stoffer i lungerne.

Når man stopper med at ryge, vil man muligvis opleve midlertidig forstoppelse, vejrtrækningsbesvær og smerter i lungerne, som følge af, at lungerne bliver renset af de nye fimrehår, der vokser ud.

Børn af rygere vil oftere hoste, hvæse og have astma end børn af ikke-rygere. De har som regel også flere infektioner. Børn af rygere har oftere bronkitis.

Kredsløbssygdomme

Rygning beskadiger hele dit kredsløb. Når nikotinen rammer kroppen, vil den øge dit blodsukker. Efter kort tid, vil du føle dig træt og trænge til mere. Men, nikotin får også dine blodkar til at trænge sig sammen, hvilket gør det sværere for blodet at løbe rundt i kroppen. Rygninger sænker også mængden af det gode kolesterol og øger blodtrykket, hvilket kan medføre, at det dårlige kolesterol vil samle sig og forårsage blodpropper eller slagtilfælde.

Blodpropper og svækkede blodkar i hjernen øger en rygers risiko for slagtilfælde. Rygere, som har haft en bypass er også i øget risiko for at opleve hjertefejl. På lang sigt, vil rygere have øget risiko for kræft o blodet (leukæmi).

Der er dog også en hvid risiko for ikke rygere. Hvis man er passiv ryger, vil man også blive påvirket. Der er ikke nogen forskel på, om man er personen der ryger, eller blot en passiv ryger. Tobakken har konsekvenser for alle der indånder røgen. Derfor vil passive rygere også have øget risiko for både slagtilfælde, hjertestop og hjertefejl.

Hår, negle og hud

Nogle af de mere åbenlyse konsekvenser ved at ryge involverer huden. Stofferne i tobakken vil ændre hudens struktur. Rygning påvirker huden på flere måder; farven, man får rynker og kommer tidligere til at se gammel ud. Dine negle bliver også gule af at holde ved cigaretten. Rygere udvikler som regel gule eller brune prikker på tænderne fordi tobakken affarver dem. Det er også meget svært at få luften af røg ud af håret, hvilket ikke-rygere lugter meget hurtigt.

Fordøjelsessystemet

Rygere er i større risiko for at udvikle orale problemer. Tobakken påvirker gummerne, hvilket både påvirker dine tænder, tandkødet og spytproduktionen. Dette kan få dine tænder til at falde ud og give dårlig ånde.

Rygere har også større risiko for kræft i munden, i svælget eller i halsen. Det er meget svært at behandle kræft i munden, da man ikke kan bestråle kræftcellerne uden at beskadige andre funktioner i munden. Eksempelvis vil man altid påvirke spytproduktionen, hvis man skal have kemoterapi i munden.

Rygning påvirker også produktionen af insulin, hvorfor man er i større risiko for at udvikle insulin resistance. Det er den primære årsag til at rygere udvikler type 2 diabetes. Når det kommer til diabetes, vil de fleste rygere udvikle komplikationer hurtigere end ikke-rygere.

De fleste rygere har nedsat appetit, hvilket forhindrer dem i at indtage alle de næringsstoffer kroppen behøver. Det er ofte hørt, at rygere drikker en kop kaffe og tager en cigaret til morgenmad, men dette kan man kun gøre på kort sigt før konsekvenserne viser sig. Når man ikke spiser nok som følge af rygning, vil man være træt, have kvalme og koncentrationsbesvær.

Seksuelle og reproduktionsproblemer

Når blodårerne er gjort mindre, samtidig med at man lider af åreforkalkning og forhøjet blodtryk, vil det næste naturlige trin være impotens – hvilket ikke er ualmindeligt for rygere. Både mandlige og kvindelige rygere har svært ved at opnå en orgasme, samtidig med at deres frugtbarhed er påvirket negativt. Kvindelige rygere vil opleve overgangsalderen tidligere end ikke-rygere, samtidig med at man har øget risiko for livmoderhalskræft.

Gravide kvinder, som bliver udsat for passiv rygning, er også mere tilbøjelige til at føde et undervægtigt barn. Børn af rygende mødre har en større risiko for at blive født for tidligt, have fødselsproblemer og højere dødelighed. Nyfødte, som indånder røg, vil opleve øreinfektioner og astmaanfald.

Passiv rygning

Passiv rygning skal ikke undervurderes. Passiv rygning medfører mere end 41.000 dødsfald i Europa om året. Den kan forårsage eller forværre eksisterende sygdomme hos både voksne og børn, inklusiv lungekræft, bronkitis og astma.

Der er altid en risiko for at udvikle sygdomme, når man bliver eksponeret overfor rygning. Dette er bare aktuelt på kort sigt og på lang sigt. Selvom man ikke er personen, som indånder direkte fra cigaretten, så er der alligevel hundredvis af kemikalier i røgen fra en cigaret. Mange af disse stoffer er farlige og mindst 3 dusin af disse er kendte for at forårsage kræft.

Den ovenstående liste over følgesygdomme af rygning kan man også udvikle som passiv ryger, hvis man er det længe nok.

Før man indførte rygeloven, hvor man ikke måtte ryge i mange restauranter og barer, så fandt enkelte undersøgelser, at koncentrationen af røg i disse lokaler var mere end tre gange så høj end i rygernes egne hjem. Derfor var det direkte farligt og skadeligt at opholde sig i disse lokaler.

Det er især farligt for børn at være passive rygere. Børns immunforsvar er ikke helt udviklet og derfor vil passiv rygning medføre øget risiko for både bronkitis og astma, som er to uhelbredelige sygdomme, der vil følge dem resten af livet.

Rygning og graviditet

Som allerede nævnt, så indeholder tobak og cigaretrøg mere end 4000 forskellige kemikalier, som kan være meget skadelige for både dig og et foster. Der findes mindst 30 forskellige stoffer, som man kan relatere til kræft. Når man ryger under graviditeten vil disse skadelige stoffer komme ind i dit blod, som er dit barns eneste kilde til ilt og næringsstoffer.

Selvom ingen af de 4000 kemikalier er gode for et barn, så er der især to stoffer, som er skadelige; nikotin og carbon monooxid. Disse to skadelige stoffer er årsagen til næsten alle komplikationer forårsaget af rygning under graviditeten.

De mest alvorlige komplikationer er for tidlig fødsel og lav vægt ved fødsel, som er direkte relaterbare til tilstedeværelsen af nikotin og carbon monooixd, fordi disse to stoffer reducerer barnets adgang til ilt.

Nikotin fjerner iltmolekyler fra de indsnævrede blodårer, deriblandt dem, som løber igennem navlestrengen. Det kan sammenlignes med at ens barn trækker vejret igennem et sugerør.

Hvis moderen ryger under graviditeten øger man risikoen for flere komplikationer. Man føder ofte for tidligt, eller også føder man undervægtige børn, som også vil være underudviklede. Deres lunger vil ikke fungere uden hjælp, hvilken medfører nogle uger på sygehuset. Disse børn vil også være i risikogruppen for at udvikle astma eller bronkitis. Røgen kan også påvirke fosterets hjerne, sådan risikoen for læringsvanskeligheder, adfærdsproblemer og relativ lav IQ er større.

Amning og Rygning

Hvis man er en ammende mor og en ryger, så bør man rent faktisk amme sig barn. Moderen overfører mange antistoffer med brystmælken, som kan hjælpe med at beskytte barnet mod de sygdomme, som passiv rygning medfører. Undersøgelser har vist, at amning reducerer effekten på barnets lunger. Hvis man derfor ikke kan stoppe eller skære ned på ens forbrug, så bør man amme sit barn.

Jo flere cigaretter man ryger, jo større helbredsmæssige konsekvenser er der for barnet. Hvis du ikke kan eller vil stoppe med at ryge, bør du tænke på, hvad der er bedst for barnet.

Der findes en længere række konsekvenser for barnet, hvis den er passiv ryger:

  • Børn, som er passive rygere, har en højere risiko for at udvikle astma, øre infektioner, bronkitis, sinus infektioner, øjeninfektioner eller kroup.
  • Kolik er mere udbredt hos børn, hvis forældre er rygere. Undersøgelser har vist, at nikotinen i modermælken gør barnet irritabelt, mens barnet lettere bliver irriteret over tilstedeværelsen af røgen i hjemmet. Samtidig, så vil rygere have mindre tålmodighed til at håndtere et barn med kolik.
  • Ammende storrygere medfører ofte bivirkninger hos barnet, såsom kvalme, opkast, diare og mavesmerter.
  • Dødeligheden blandt børn, som er passive rygere, er 7 gange større end ved andre børn.
  • Børn med rygere som forældre er 2 til 3 gange så ofte hos lægen.

Statistik om rygning

Hvert år dør omkring 14.000 danskere af rygning her i landet. Det svarer til hvert fjerde dødsfald i Danmark. I 2005 røg 26 % af danskerne dagligt, mens der kun er 17 % der ryger dagligt i 2014. Antallet af lejlighedsrygere er ligeledes faldet fra 7 % til 4 % i samme periode. 26 % af unge i alderen 16-20 år ryger dagligt eller lejlighedsvist. I 9. klasse er der til gengæld kun 2 i hver klasse der ryger (gennemsnitligt).

Der gælder de samme tendenser for alle aldersgrupper, når det kommer til ønsket om at stoppe med at ryge. Op mod 80 % af alle rygere ønsker at stoppe med at ryge. Men der er dog mange, der ikke kan gennemføre dette, så derfor ændrer statistikken sig ikke hurtigt.

Undersøgelser viser også, at der er flere lavt- end højtuddannede, som ryger.

Hvordan stopper man med at ryge?

Rygning er som regel både en fysisk og psykisk afhængighed. Nikotinen fra cigaretterne giver en midlertidig og vanedannende rus. Hvis man fjerner dette regelmæssige fix med nikotin, vil ens krop kræve, at man tager endnu en cigaret. Fordi nikotin påvirker hjernen på en euforiserende måde, så vil rygning kunne afhjælp både stress, depression, angst og kedsomhed i små perioder ad gangen.

Rygning er for mange et dagligt ritual, så derfor er det sværere at bryde denne vane. Der er mange der ryger, mens man tager ens morgenkaffe, i frokostpausen eller når man venter på bussen.

For at stoppe med at ryge, skal man både håndtere de fysiske vaner og rutiner, som følger denne. Selvom mange rygere kan stoppe med at ryge ved at tage en kold tyrker, så er der alligevel en større andel, som har succes med at lave en plan, som håndterer de kortsigtede og langsigtede udfordringer.

Det er en god ide, at tage tiden til at tænke over, hvilken type ryger du er, hvilke tidspunkter du ryger på og hvad du får ud af det.

Du kan med fordel gøre brug af START metoden, når du vil stoppe med at ryge:

  • S – sæt en deadline. Vælg en dato indenfor de næste to uger, sådan du har nok tid til at forberede dig mentalt på rygestoppet (Champix). Hvis du primært ryger på arbejdet, bør du stoppe med at ryge i weekenden, sådan du har et par dage, hvor du kan vænne dig til den nye livsstil.
  • T – Tag din beslutning med ud i verden, fortæl dine venner, familie og kolleger om din beslutning. Fortæl dine venner og familie, at du har brug for deres hjælp til at stoppe. Forsøg at finde en person, som er i samme situation som dig, sådan i kan hjælpe hinanden med rygestoppet og igennem de svære perioder.
  • A – Accepter planen og hav viljen til at komme igennem. De fleste mennesker begynder at ryge igen efter 1 til 3 måneder. Du kan hjælpe dig selv med at planlægge fremad, sådan du ikke bliver slået af hesten af de mindste og mest forudsigelige udfordringer, såsom nikotinmangel og trang til cigaretter.
  • R – Resten skal ud. Sørg for at smide resten af dine cigaretter ud, lightere, askebægre og tændstikker. Vask dit tøj og rengør alt der kan lugte af røg. Vask din bil, gør dine tæpper og gardiner rene og damp dine møbler.
  • T – tal med din læge om rygestophjælp. Din læge kan ordinere dig medicin, som kan hjælpe dig med at stoppe med at ryge. Hvis du ikke kan tale med in læge, finder der mange håndkøbsprodukter på apoteket og i supermarkedet, som kan hjælpe, såsom nikotinplastre, tyggegummi og pastiller.

Lost Password