E-cigaretter er også kendt som elektroniske cigaretter, som er små enheder, som udsender fordampet nikotin, som efterfølgende inhaleres.

Denne enhed drives af et batteri og kan også udsende damp, som ikke indeholder nikotin. Producenterne selv siger, at e-cigaretter er et sikkert alternativ for rygere (Champix), som vil undgå at indånde skadelig røg. Tobaksrøg indeholder over 4000 forskellige kemikalier, hvoraf mange er direkte skadelige for mennesker.

Producenterne og et stort antal brugere af disse fortæller, at e-cigaretter giver dem den samme rus, som ved almindelige cigaretter, dog uden antændelsen af tobak.

E-cigaretter er lange cylindre mellem 20 og 30cm, som visuelt kan ligne en cigar. Nogle ligner kuglepenne, mens andre ligner en futuristisk cigaret af metal. De fleste e-cigaretter kan genopfyldes, mens en lille del af cigaretterne er engangsprodukter, som skal smides væk efter de er tomme. Elektroniske cigaretter kom på markedet i Kina i 2004, mens de blev eksporteret til resten af verden i 2005 og 2006.

De fleste af de nuværende modeller er automatiske, hvilket gør, at brugeren blot skal stikke den i munden, hvorefter et varmelegeme inde i e-cigaretten bliver tændt, som fordamper den væske man har valgt. Brugeren kan selv vælge, om væsken skal indeholde nikotin eller ej, men man kan også vælge mellem en længere række forskellige smage, såsom jordbær eller tyggegummi. I ældre modeller skulle man trykke på en knap for at tænde varmelegemet, hvorfor det krævede en smule koordination.

Hvordan fungerer e-cigaretter?

E-cigaretter består af et mundstykke, et varmelegeme, et genopladeligt batteri og nogle elektroniske kredsløb.

• Mundstykket er en egentligt en beholder. Denne beholder sidder fast på enden af cylinderen. En mindre plastikkop inde i mundstykket indeholder væsken, som efterfølgende fordampes. Man vælger selv, hvad væsken skal smage og dufte af. En meget populær sammensætning er eksempelvis jordbær eller tyggegummi. Man kan enten købe fyldte patroner eller selv genopfylde den patron, som man netop har tømt.
• Varmeleget er den centrale del af en e-cigaret, hvilket får væsken til at fordampe sådan den kan indåndes. Varmeleget skal udskiftes hver 3 til 6 måned, for at opnå maksimal effekt.
• Batteriet er som regel genopladeligt. Batteriet sørger for at varmelegemet kan varme. Batterilevetiden afhænger helt og holdent af, hvor meget du bruger din e-cigaret, størrelse og temperaturen. Batteriet er som regel den største del af e-cigaretten.

Nyere versioner indeholder en sensor, der vil registrere hvornår man placerer mundstykket mellem læberne. Ældre modeller har en knap, hvor man manuelt skal tænde og slukke for varmelegemet, når man hhv. sætter mundstykket op til læberne og fjerner den igen. En lille lampe på toppen af e-cigaretten fortæller, hvornår enheden er tændt og slukket.

Hvad er der i væsken i e-cigaretter?

Det har vist sig at være et svært spørgsmål at svare på. Der er ikke nogen statslig enhed, som overvåger e-cigaretter på samme måde, som man laver stikprøver og undersøgelser af tobaksprodukter. Dette betyder, at der ikke er én kvalitetsstandard. Derfor er der en vis risiko for, at det, som står på beskrivelserne ikke er det rigtige og det er netop af denne årsag, at de enkelte mærker varierer så meget fra hinanden.

Sundhedsstyrelsen har undersøgt 18 forskellige beholdere og fundet skadelige stoffer i enkelte. Alle beholdere, på nær én, indeholdt nikotin, selvom beskrivelsen sagde, at den var nikotinfri.

E-væske er navnet på den væske, som varmelegemet fordamper og som efterfølgende inhaleres. De mest almindelige ingredienser er:

• Nikotin: Nikotin er den vanedannende ingrediens i tobak og e-cigaretter. Nikotin stimulerer nervesystemet og øger blodtrykket, sænker stopskiftet og øger pulsen. Nikotin er den primære årsag til, at man ryger, da det giver én et kort fiks af energi og overskud. Selvom det er vanedannende, så er det i sig selv ikke skadeligt.
• Smag: Der findes flere hundrede forskellige smagsvarianter, såsom kirsebær, appelsin og tobak. Mange af smagene indeholder kemikalier, som også bruges til at farve mad. Man ved, at stofferne er sikre, når man spiser dem, men man ved ikke, hvad der sker, når man inhalerer dem. Det vil være umuligt at skrive alle kemikalierne i smagene, men diacetyl bruges normalt til at tilsætte smagen af smør til popcorn. Men, man har også fundet, at diacetyl kan medføre lungekræft.
• Propylene glycol (PG) er et laboratoriefremstillet stof, som bruges i mad, medicin og kosmetik. Det bruges også til at skabe kunstig røg eller tåge til rockkoncerter og i diskoteker. Det kan irritere lungerne og øjnene og forværre eksisterende lungesygdomme.
• Glycering er farveløst og lugtfrit, men smager en smule sødt. Man anser det som sikkert, fordi det findes i mange forskellige fødevarer og medikamenter. Men, ligesom med PG, så ved man ikke, hvad der sker, hvis man indånder store mængder glycerin over længere tid.

Opvarmning

Der bliver dannet skadelige kemikalier når man opvarmer væsken. Nogle af disse kemikalier kan medføre inflammation og beskadige blodkarrene, selvom de findes i meget lavere koncentrationer end ved almindelig tobaksrygning.

Disse kemikalier er:

• Formaldehyd: Kræftfremkaldende stof
• Acetaldehyd: Et andet kræftfremkaldende stof
• Acrolein: Dette dannes fra det opvarmede glycerin og kan beskadige lungerne og medføre hjerteproblemer på lang sigt.

Der bliver dannet større og større mængder af ovenstående stoffer, efterhånden som temperaturen stiger. Smagsstofferne i e-cigaretten vil ofte skjule den bitre smag, som blandt andet formaldehyd medføre.

Hvordan påvirker det kroppen?

E-cigaretter er ikke kendt som værende 100 % sikre, men de fleste eksperter er enige om, at de er mindre farlige end cigaretter. Cigaretter spiller en rolle i op mod 20 % af dødsfald, hvoraf de største skader stammer fra de kemikalier, som brændes og inhaleres.

E-cigaretter brænder ikke indholdet, så man er ikke eksponeret overfor de samme toksiner. En undersøgelse foretaget af Public Health England viste, at e-cigaretter er op mod 95 % mindre skadelige end cigaretter.

Tallet kommer som en overraskelse for mange, og mange eksperter mener, at tallet er for højt. Men, de fleste kritikere er enige om, at tallet burde være 80 %. Dette tal afspejler ikke nødvendigvis, at e-cigaretter er direkte ufarlige, men i stedet skal det fortolkes sådan, at almindelige cigaretter er meget farlige.

Ulemperne ved e-cigaretter

Nikotinen i e-cigaretter kan muligvis medføre flere helbredsmæssige gener. Hvis man ryger meget, vil kronisk nikotineksponering medføre insulin resistance og type 2 diabetes, selvom dette muligvis vil ske som følge af den appetitnedsættende effekt, som nikotin også har. Hvis man inhalerer nikotin, vil dette øge ens puls og blodtryk. Nikotin er i sig selv meget vanedannende og kan føre til celleforandringer i hjernen og øget risiko for afhængighed af andre stoffer.

Væskerne i e-cigaretter kan muligvis også udgøre en risiko. Mange væsker har slik og frugtsmag, og indpakningerne er farverige og derfor meget iøjnefaldende for børn. Dette har medført, at der i USA har været 15 gange flere tilfælde af nikotinforgiftning hos børn i 2016 end i 2013.

Smagene indeholder også et kemikalie, som indeholder diacetyl, der ofte er sat i forbindelse med en sjældent lungesygdom kaldet bronkitis obliteras, som medfører permanent skade på bronkierne (de små luftvejene til lungerne).

I smagsvæskerne findes også propylene flycol og glycerol, som ikke er kendt for at være skadelige. Men, når de fordamper, bliver der dannet formaldehyd, som er kendt for at være kræftfremkaldende. Dette er mere almindeligt ved nyere e-cigaretter, da de har et større batteri og derfor kan de opvarme væsken til højere temperatur.

E-cigaretter og afhængighed

E-cigaretter kan kategoriseres som to ting. De kan enten hjælpe en med at stoppe med at indtage de store mængder skadelige stoffer, som man inhalerer ved en almindelige cigaret. E-cigaretter kan dog også være en glidebane til, at man netop begynder at ryge.

Væskerne i e-cigaretterne kan indeholde nikotin og det er nikotinen, som gør én afhængig. Mange brugere af e-cigaretter har rapporteret, at de ryger oftere efter de har fået en e-cigaret, set ift. hvor ofte de tog en almindelige cigaret. Men, der er ikke nogen undersøgelser, der har fastslået, hvor meget man skal bruge sin e-cigaret for at det svarer til en almindelige cigaret.

Mange bruger deres e-cigaret oftere i de første uger eller måneder efter de har foretaget skiftet. Dette sker, fordi man ikke længere får inhaleret alle de vanedannende stoffer, som er i tobak. Derfor kompenserer man ofte denne trang ved at bruge sin e-cigaret.

Det er ikke sikkert, om e-cigaretter medfører voldsommere afhængighed end cigaretter. Hvis man bruger en væske, som indeholder en stor mængde nikotin, vil man blot opretholde sin afhængighed.

E-cigaretter og passiv rygning

Der er ikke foretaget mange undersøgelser på dette område. Enkelte forskere har fundet ud af, at e-cigaretter efterlader en usynlig sky af usynlige partikler, som muligvis findes i så små koncentrationer, at de ikke udgør en helbredsmæssig risiko for andre i rummet.

Det Amerikanske FDA fortæller, at man har brug for mere data, før man kommer med en generel anbefaling. Dette er et felt, som er meget præget af politik, så det kræver en kritisk stillingtagen.

Uanset udbyttet af undersøgelserne er det generelt anerkendt, at der er en mindre risiko ved at være passiv ryger til e-cigaretter end cigaretter.

Medical review on januar 15, 2021 by Dr. Tobias Nielsen