Hvad er et p-plaster

Hvad er et p-plaster og hvordan adskiller de sig fra andre præventionsmidler?

Et p-plaster er et lille, tyndt, beige plaster, som måler cm. 5cm x 5cm. Du sætter det på din hud, hvor den vil udløse to forskellige hormoner – estrogen og progestogen (Yasmin). Disse stoffer minder meget om de naturlige stoffer din krop producerer, hvorfor den vil tro, at man er gravid. Derfor vil kroppen ikke igangsætte de processer, som den normalvis ville gøre, hvis den ikke var gravid. Den hormonelle påvirkning, som sker igennem et p-plaster, er ikke meget anderledes end den man vil opleve, hvis man bruge en kombineret pille.

Hvor effektiv er et p-plaster?

Alle præventionsformers effektivitet afhænger af, hvor ofte man har sex, ens alder og hvor nøje man følger instruktionerne.

Hvis 100 seksuelt aktive kvinder har regelmæssig, ubeskyttet sex, vil mellem 80 og 90 af disse kvinder være gravide efter et år. Hvis man bruger dette plaster til perfektion, vil færre end 1 kvinde være gravid efter et år. Dette betyder, at mindre end én kvinde per 100 kvinder vil være gravide, hvis man bruger et p-plaster som præventionsmetode og følger retningslinjerne.

I realiteten vil 9 kvinder i gennemsnit blive gravide om året, selvom de bruger et p-plaster. Dette sker fordi man bryder retningslinjerne og ikke bruger det helt perfekt. Man har samtidig fundet ud af, at effektiviteten falder, hvis man vejer mere end 90kg.

Hvordan virker de aktive ingredienser?

Et p-plaster udskiller en daglig dosering af hormon igennem huden og ind i blodbanen. Dette adskiller sig fra en almindelig p-pille, fordi en pille skal igennem mavesækken, før den kommer til blodbanen, hvilket medfører en øget risiko for maverelaterede bivirkninger, såsom diare eller forstoppelse.

Et p-plaster påvirker kroppen på to primære områder:

  • Den gør slimhinden i livmoderhalsen ekstra tyk, sådan sædceller får sværere ved at komme igennem til livmoderen, hvor æggene vil være.
  • Samtidig gør p-plasteret slimhinden på livmoderen tyndere, sådan et eventuelt æg vil få sværere ved at sætte sig fast og derved reducerer man yderligere risikoen for graviditet.

Man kan købe plastret på alle apoteker og nogle supermarkeder. Hvis du foretrækker at købe p-plasteret online, så er dette også en mulighed. Man skal ikke testes på forhånd før man får ordineret et p-plaster.

Du kan begynde at bruge plasteret på alle tidspunkter i din cyklus, så længe du er sikker på, at du ikke er gravid. Men, hvis du begynder at bruge plasteret på den første dag i din cyklus vil du være beskyttet med det samme. Du kan også begynde at bruge p-plastret på den femte dag af din periode, hvilket også vil medføre beskyttelse med det samme. Men, hvis du har en kort cyklus og din periode kommer hver 23 dag eller hurtigere, så skal du kan begynde at bruge plastret så sent som den 6 dag og stadig være fuldt beskyttet med det samme.

Hvis du begynder senere, skal du supplere med en anden præventionsmetode (Microgyn), fordi du muligvis allerede har haft ægløsning. Du bør kontakte din læge, hvis du er i tvivl om, hvornår du skal begynde din behandling.

Hvordan bruges p-plaster?

Du skifter dit plaster ud en gang om ugen i tre uger. Du tager derefter en pause på 7 dage, hvorefter du starter forfra. Det er den helt samme cyklus man gennemgår, som dem der er på p-piller.

  • Første uge. Du starter din cyklus ved at påføre plastret. Dette er kendt som din start dag og kan med fordel være en dag, hvor du i forvejen tænker ”ny uge” fx mandag. Sørg derefter for at have dit plaster på i 7 dage. Brug kun et plaster ad gangen.
  • Anden uge. Fjern plastret og påfør et nyt med det samme. Dette er kendt som skifte dag. Dette vil være den samme dag i ugen som start dagen. Plastret kan skiftes på et selvvalgt tidspunkt i løbet af dagen. Behold dette plaster på i 7 dage.
  • Tredje uge. Fjern plastret og sæt et nyt plaster på med det samme.
  • Plasterfri uge. Fjern plastret. Du har nu 7 dage, hvor du skal gå uden plastret. Dette er kendt som den plasterfri uge. I denne uge vil du bløde. Di har ikke altid perioder, når du bruger plastret. D kan opleve pletblødninger (som ikke altid sker). Det er forårsaget af, at du ikke tager hormoner i den plasterfri uge. Din menstruation vil som regel være lettere og mindre smertefri end normalt.
  • Din nye plastercyklus. Efter 7 plasterfri dage er det tid til at sætte et nyt plaster på. Du bør gøre dette selvom du stadig bløder. Dette er nu den første dag i den nye cyklus. Hvis den plasterfri uge er længere end 7 dage, bør du sørge for at beskytte dig på andre måder.
  • Du smider blot de brugte plastrer ud. Brugte plastrer bør smides i skraldespanden eller puttes i den pose, der kommer med hvert plaster.

Der er flere steder, hvor du kan sætte plastret, så længe huden er ren, tør og ikke behåret. Du bør ikke sætte den et sted, hvor huden er irriteret eller øm, eller hvor den kan blive belastet af tøj. Put ikke plastret på dine bryster.

Det er en god ide at skifte område for hvert plaster, sådan du ikke irriterer et bestemt område.

Hvad gør jeg, hvis plastret falder af?

Plastret er meget klistret og bør ikke falde af. Det bør også holde til både brusebad, karbad, sauna, svømmehal og fysisk aktivitet. Men, hvis det falder af, så skal du reagerer forskelligt, alt efter hvor længe der er gået:

Mindre end 48 timer

  • Sæt plasteret på så hurtigt som muligt, hvis det stadig kan klistre
  • Hvis det ikke kan holde sig selv på plads, skal du bruge et nyt plaster. Brug ikke et andet plaster eller bandage til at holde det gamle plaster på plads.
  • Du skal ikke bruge anden beskyttelse i denne periode, fordi du stadig er beskyttet mod graviditet.
  • Forsæt med at bruge din plastre som normalt og skift plastret på din normale skiftedag.

Mere end 48 timer

  • Begynd din cyklus på ny ved at sætte et nyt plaster på så hurtigt som muligt. Dette er nu din nye start dag og du skal nu skifte din plastre på denne nye dag i fremtiden.
  • Du skal bruge en anden form for beskyttelse i de næste 7 dage, for at være helt beskyttet mod graviditet.
  • Spørg din læge til råds, hvis du har haft ubeskyttet sex i de foregående dag.

Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage plastret af på skiftedagen?

Dette afhænger, ligesom i det forrige tilfælde, af hvor længe man er gået over tid.

Mindre end 48 timer over tid

  • Tag det gamle plaster af og påfør et nyt
  • Fortsæt med at bruge plastrene som normalt, skift dem på de normale skiftedage
  • Du skal ikke bruge andre former for beskyttelse, da du stadig vil være beskyttet mod graviditet

Mere end 48 timer over tid

  • Begynd din cyklus på ny ved at sætte et nyt plaster på så hurtigt som muligt. Dette er nu din nye start dag og du skal nu skifte din plastre på denne nye dag i fremtiden.
  • Du skal bruge en anden form for beskyttelse i de næste 7 dage, for at være helt beskyttet mod graviditet.
  • Spørg din læge til råds, hvis du har haft ubeskyttet sex i de foregående dag.

Hvad er fordelene ved at bruge et p-plaster?

Nogle af de primære fordele ved at bruge et p-plaster ift. Andre former for prævention er:

  • Du skal ikke tænke på prævention hver dag – du skal kun huske at erstatte plastret en gang om ugen
  • I modsætning til p-pillen så skal hormonerne ikke først absorberes i maven, hvorfor risikoen for maverelaterede bivirkninger er meget lavere.
  • Dine blødninger bliver ofte mere regelmæssige, lettere og mindre smertefulde
  • P-plastret vil muligvis mildne menstruationssmerter
  • Nogle kvinder får mindre akne af at bruge p-plaster
  • Den reducerer PMS symptomer

Hvad er ulemperne ved at bruge et p-plaster?

  • Plastret kan ses
  • Plastret vil muligvis medføre irritation hos nogle kvinder
  • Du kan få midlertidige bivirkninger når du begynder at bruge plastret. Disse bør ophøre i de første måneder. Disse bivirkninger er eksempelvis hovedpine, kvalme, brystspændinger og humørsvingninger.
  • Pletblødninger er også meget almindelige i de første måneder
  • Plastret beskytter dig ikke mod seksuelt overførte sygdomme, så du skal bruge kondomer for at beskytte dig mod disse.

Hvilke bivirkninger er der ved et p-plaster?

Ikke alle mennesker er ens, og derfor er der nogle, som vil opleve bivirkninger ved p-plastret, mens andre ikke vil opleve gener ved et forløb. Selvom de fleste bivirkninger er milde og midlertidige, fordi de blot er et udtryk for at kroppen vænner sig til tilstedeværelsen af hormonerne.

De mest almindelige bivirkninger omfatter:

  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Brystspændinger
  • Humørsvingninger
  • Træthed

Hvis disse bivirkninger er enten længerevarende eller generende bør du tale med din læge.

Hvilke forbehold er der ved brug af p-plaster? Hvilke medikamenter kan ikke tages sammen med p-plaster?

Det er ikke alle som vil blive anbefalet at bruge et p-plaster. Der findes en række tilstande, som vil øge risikoen for bivirkninger. Derfor er det vigtigt, at man er både ærlig og grundig når man gennemgår en konsultation hos sin læge.

Nogle af de tilstande, som kan forhindre dig i at bruge p-ringen er:

  • Hvis du tror du er gravid
  • Hvis du ryger og er over 35 år
  • Hvis du er over 35 og det er under et år siden du stoppede med at ryge
  • Du er svært overvægtig
  • Du tager bestemte typer medicin (se en liste i næste afsnit)
  • Du ammer

Hvis du har eller har haft en af følgende tilstande:

  • Hvis du eller nogle fra din familie har haft blodpropper i arterierne eller vener før de blev 45
  • En hjertefejl eller kredsløbsproblemer, såsom forhøjet blodtryk
  • Hjertesygdomme eller slagtilfælde
  • Systematisk lupus eryhematosus
  • Hvis du har haft brystkræft indenfor de sidste 5 år, eller hvis det er en familiesygdom
  • Migræne
  • Problemer med galdeblæren eller leveren
  • Diabetes med komplikationer
  • Hvis du har været immobil i længere tid eller bruger en kørestol
  • Hvis du befinder dig i højder over 4500m i mere end en uge

Kan anden medicin påvirke p-plastrets effektivitet

Når du konsulterer din læge angående medicin, bør du fortælle dem, at du bruger et p-plaster. Dette kan nemlig påvirke lægernes beslutning. Selvom et p-plaster ikke er kendt for at interagere med andre former for medicin, såsom antibiotika, så kan medicin mod epilepsi, HIV og kredsløbssygdomme opleve forringet effekt. Disse typer stoffer er kendt som enzyminduktorer. Hvis du tager denne type medicin bør du underrette din læge om det.

Medical review on januar 7, 2021 by Dr. Tobias Nielsen