Hvad er svineinfluenza (influenza-A / H1N1)?

Svineinfluenzaen er også kendt som H1N1 type A influenza.

Det er en sygdom, som ramte de første mennesker i 2009, hvor store dele af Europa blev bekendte med farerne ved sygdomme. Selvom navnet på sygdommen antyder, at grise er ansvarlige for sygdommen, så smitter sygdommen kun mellem mennesker og ikke grise.

Sygdommen fik kælenavnet svineinfluenza, fordi virusset oprindeligt kom fra grise, hvorefter mennesker blev smittet. Virusset er en kobling af flere sygdomme – et miks af gener fra de levende grise, hvor sygdommen udsprang, og så den menneskelige influenzavirus. Forskere diskuterer stadig, hvad virussen bør kaldes, men de fleste kender den som H1N1 eller svineinfluenza.

Svineinfluenzaen, som findes mellem grise, er ikke den samme, som influenza virus. Svineinfluenza påvirker ikke mennesker, og de sjældne mennesketilfælde, som har været, har kun ramt mennesker, som har haft direkte kontakt med gruse. Men, de daværende udbrud af svineinfluenza var anderledes. Dette var forårsaget af en ny svineinfluenza, som har udviklet måden at smitte på – nemlig, at den nu smittede mellem mennesker, som ikke har haft direkte kontakt med grise.

Dette gør, at den pludseligt minder om den menneskelige influenza virus. For at adskille den fra den almindelige influenza og svineinfluenza blev denne nye influenza kaldt for ”2009 H1N1 virus”.

Mange mennesker er delvist immune overfor den almindelige svineinfluenza, fordi de fleste har været ramt af den før. Men, man skulle udvikle en ny vaccine, som virker på denne nye influenza type og i mellemtiden var det en stor udfordring for medierne at holde befolkningen opdateret.

Ny form for vaccine

H1N1 svineinfluenzaen var ikke en almindelige H1N1 virus. Den ramte mennesker på en helt ny måde, som kunne tyde på, at virusset havde udviklet sig. Dette betyder, at de fleste mennesker ikke er immune. Vacciner og antigener mod almindelig influenza har ingen effekt på H1N1.

Enkelte ældre mennesker, som har haft H1N1 før 1957 ville muligvis have udviklet antistoffer, da udbruddet i 2009 havde rødder tilbage til denne type virus, som spredtes dette år. Disse to epidemier lignede hinanden genetisk. Beskyttelsen var dog ikke fuldkommen, og selvom der var relativt få ældre, som blev ramt af H1N1, så blev de berørte meget syge.

Hvor og hvornår opstod svineinfluenza?

Undersøgelser viser, at virussen med stor sandsynlighed viste sig første gang i 2008. Den har højest sandsynlig cirkuleret i Mexico i flere måneder før den blev identificeret og navngivet i april 2009.

Eksperter har arbejdet på at spore virussens historie og gener. Det viste sig, at H1N1 virusset blandt andet består af gener, som man normalt kun ser hos grise, hvoraf navnet ”svineinfluenza” også stammer fra.

Virussen har dog først for nyligt udviklet muligheden for at sprede sig mellem mennesker, hvor den før kun kunne sprede sig mellem grise. Dette er sket efter flere års evolution, hvor den lidt efter lidt har tilpasset sig.

Hvordan smitter svineinfluenza?

Den nye svineinfluenza spreder sig tilsyneladende som almindelig influenza. Hvis du tilfældigvis opsamler luftbårne partikler i form af partikler fra et nys eller hosten, så kan du blive smittet. Du kan også blive smittet ved at røre ved et objekt, som en smittet person har efterladt små dråber på, hvorefter du rører ved dine øjne, næse eller mund. Det er derfor du bør gøre det til en vane at vaske hænder ofte, også selvom du ikke er syg. Inficerede personer spreder bakterier op til én dag før symptomerne rammer dem, og op til 7 dage efter de er blevet syge.

H1N1 svineinfluenza kan kun sprede sig i luften, hvis man hoster eller nyser uden at dække munden eller næsen. Dyreundersøgelser viser dog, at almindelige influenza smitter lettere gennem luften end H1N1. Men, hvis virusset først for mulighed for at tilpasse sig menneskers immunsystem, vil den lettere kunne smitte.

H1N1 spredes af mennesker og ikke via grise. Den eneste måde at blive smittet på, er kontakt med en smittet person.

Svineinfluenza symptomer

Symptomerne på H1N1 svineinfluenza minder meget om almindelig influenza og inkluderer feber, hoste, ondt i halsen, løbende næse, ondt i muskler og led, hovedpine, kuldegysninger og træthed. Mange mennesker med svineinfluenza har haft diare og opkast, men disse symptomer kan også være forårsaget af andre underliggende sygdomme.

Dette betyder, at din læge ikke umiddelbart kan fastslå om der er tale om H1N1, influenza eller en anden sygdom. Lægen kan foretage en hurtig influenzatest, men den kan stadig give et negativt resultat, selvom man rent faktisk har influenzaen. Resultatet afhænger i høj grad af, hvor langt patienten er i sygeforløbet.

Ligesom ved almindelige influenza, så kan svineinfluenzaen medføre neurologiske symptomer hos børn. Disse begivenheder er sjældne, men kan være alvorlige. Symptomerne omfatter anfald og ændringer i den mentale status, såsom forvirring, eller pludseligt tab af orientering og adfærdsændringer.

Den eneste måde, man definitivt kan afgøre om en person har svineinfluenza, er ved en laboratorieprøve.

Hvem er i risikogruppen for at udvikle svineinfluenza?

De fleste tilfælde af svineinfluenza har ramt børn og unge. Det er ikke sikkert, hvorfor det netop er denne aldersgruppe, som er udsat. Men, der er nogle generelle befolkningsgrupper, som også er i risikogruppen.

Disse er:

  • Gravide kvinder er 6. gange mere tilbøjelige til at udvikle alvorlig svineinfluenza, end kvinder, som ikke er gravide
  • Unge børn under 2 år
  • Personer med astma
  • Personer med kredsløbsproblemer, leverproblemer, nyresygdomme, blodsygdomme eller immunnedsættende sygdomme
  • Ældre mennesker på plejehjem
  • Ældre over 65

Hvordan behandles svineinfluenza?

H1N1 er meget sensitiv overfor antivirale stoffer som Tamiflu eller Relenza. Disse antivirale stoffer er mest effektive, hvis de tages indenfor 48 timer efter de første symptomer har vist sig. H1N1 er resistent overfor tidligere stoffer, og derfor er ovenstående produkter det bedste bud på en lindrende behandling.

Et tredje stof, preamivir, kan kun bruges på indlagte patienter med meget alvorlige tilfælde. Peramivir er et intravenøst stof, som kun må administreres af læger eller sygeplejersker.

Det er ikke alle, som behøver behandling for svineinfluenza. De fleste mennesker kommer sig over sygdommen uden brug af medicin. Man kan sagtens komme sig helt og holdent, blot ved hjælp af hvile, mad og vand. Kroppens immunforsvar kan godt bekæmpe H1N1 med tiden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler dog en antiviral behandling for personer, som er i risikogruppen for at udvikle alvorlige komplikationer som følge af smitte. Eftersom det er meget vigtigt at man påbegynder sin behandling så hurtigt som muligt efter de første symptomer har vist sig, bør man spørge sin læge om en behandling, sådan man hurtigst muligt kan behandle en eventuel smitte.

Det er alfa og omega, at man påbegynder sin behandling tidligt. Hvis patienterne udvikler influenzalignende symptomer bør patienten blive ordineret medicinen hurtigst muligt.

De fleste mennesker, som er døde af H1N1 svineinfluenza har haft andre bakterielle infektioner, som blot er blevet forstærket af influenzaen.

Det er vigtigt, at man ikke tømmer hylderne i apotekerne og supermarkederne for de produkter, som man ved, har en effekt på svineinfluenzaen. Der er ikke nok medicin til at alle kan bruge det i præventiv øjemed. Samtidig mener man, at præventiv brug af eks. Tamiflu i stor skala er årsagen til, at man nogle af virus har udviklet resistens overfor den aktive ingrediens.

Derfor anbefaler man, at man i stedet for at forebygge, i stedet er opmærksom på symptomer, sådan man hurtigt kan få den rette medicin.

Er der en vaccine mod svineinfluenza?

Ja det er der. Problemer var, at man under udbruddet i 2009 ikke kunne producere nok vaccine til, at man kunne behandle de berørte. Det var først i januar 2010, at alle som ville have vaccinen kunne få den. Dette dæmmede op for de fleste tilfælde, selvom der forsat var både tilfælde og dødsfald, da ikke alle i risikogruppen ønskede vaccinen.

Den bedste forebyggelse er dog stadig årvågenhed, renlighed og undgå smittekilder.

Medical review on januar 7, 2021 by Dr. Tobias Nielsen