Hårets cyklus

Hår er meget mere komplekst, end man lige umiddelbart skulle tro.

Vi ved alle, at det spiller en væsentlig rolle ift. fremtrædenhed for både mænd og kvinder, men det hjælper også med at overføre oplysninger om temperatur til hjernen. Hår kan have en enorm effekt på vores selvværd, da begge køn bruger tid på, at håret skal sidde helt rigtigt.

Når et foster er 22 uger gammelt vil det rent faktisk have dannet alle de hårsække, som man vil have resten af livet. På dette tidspunkt er der ca. 5 millioner hårsække rundt omkring på kroppen. Der er ca. en million placeret på hovedet, hvoraf 100.000 sidder på issen. Dette er det største antal hårsække, som man nogensinde vil have, eftersom v ikke danner nye hårsække i løbet af vores livstid.

De fleste mennesker er meget opmærksomme på, at koncentrationen af hår falder fra teenageårene, og grunden til dette er, at vores isse og tindinger vokser med tiden.

Hårsække

Der findes to strukturer i hår; for det første er der hårsækken, som findes i huden. Den anden er selve håret, som er den synlige del over huden.

Hårsækken er som et en lille tunnel, som strækker sig fra overhuden til underhuden. Dette cylinder er opdelt i flere forskellige dele, som alle har hver deres funktion. Roden af hårsækken indeholder små blodkar, som sørger for næring til cellerne i hårsækken. Den levende del af hårsækken er rundt om disse blodkar. Cellerne i denne del af hårsækken deler sig hver 23 til 72 timer, som er markant hurtigere end andre celler i kroppen.

Hårsækken er omkranset af et indre og et ydre lag. Disse strukturer beskytter og sørger for, at håret vokser i den rigtige retning. Det indre lag følger håret op til den talgkirtel, som sidder lige under huden. Enkelte gange fortsætter den op til næste lag i huden. En muskel kaldet erector pili støtter det ydre lag, sådan håret kan stå ret op over hudoverfladen. Det er også denne muskel, der hjælper talgkirtlen med at producere olie.

Talgkirtlen er en helt vital del af hårets funktion, da det producerer talg, som sørger for at håret og den omkringliggende hud holdes friskt. Så snart vi kommer ud af puberteten vil kroppen producere mere talg. Kvinder producerer generelt meget mindre talg end mænd.

Håret

Håret er lavet af et hårdt protein kaldet keratin og består af tre lag. Proteinet er rent faktisk dødt, så det hår man ser på overfladen er ikke en levende organisme. De indre lag kaldes marven. Det næste lag er barken og det ydre lag er bånd af fibre. Barken fylder det meste af håret. Marven er en meget fin og lille struktur, som er laves af enkelte celler, som overlapper hinanden. Det er både barken og marven, som sørger for at håret får farve.

Hårets vækst cyklus

Håret på hovedet vokser mellem 0,3 og 0,4mm om dagen. I modsætning til de fleste pattedyr, så vil menneskers hår gro og falde af efter et tilfældigt mønster, hvor andre pattedyr følger sæsonen eller en bestemt cyklus. På alle tidspunkter, vil fire tilfældige hår være i den sidste trin i cyklussen og falde af. De fire trin i cyklussen hedder: anagen, catagen og telogen.

 

  • Anagen: Anagen er den aktive fase. Cellerne i roden af hårsækken deler sig hurtigt. Et nyt hår dannes og skubber det gamle hår ud af hårsækken, hvorefter det falder ud. I denne fase vokser håret omkring 1 cm. Hver 28 dag. Håret på hovedet bliver i denne fase i 2 til 6 år. Nogle mennesker har svært ved at få langt hår, fordi den anagene fase er kort hos dem. På den anden side, så vil personer med meget langt hår have en lang cyklus. Håret på arme, ben og øjenbryn har en meget kort cyklus på 30 til 45 dage, hvilket er årsagen til, at man ikke ser langt hår disse steder.
  • Catagen: Den catagene fase er en overgangsfase og omkring 3 % af alle hår er i denne fase på et givent tidspunkt. Denne fase varer 2 til 3 uger. Væksten stopper og den ydre rodskal skrumper ind og sætter sig fast på roden af håret.
  • Telogen: Telogen er den inaktive fase og mellem 6 % og 8 % af alt hår er på et givent tidspunkt i denne fase. Denne fase varer for håret på hovedet i 100 dage, mens den er meget længere for håret på ben og arme. I denne fase vokser håret ikke. Hvis man river hår ud, vil man se noget hårdt, hvidt og tørt materiale omkring hårets rod. Dette skal man ikke forveksle med skæl. Mellem 25 og 100 telogene hår falder normalt ud hver dag.

 

Kan stress påvirke hårtab?

Hårtab er en af tegnene på stress, da det er meget sjældent, at man taber større mængder hår uden grund.

En af de primære årsager til dette er, at alvorlig stress kan flytte en stor del af hårsækkene fra den anagene fase til den telogene fase, hvor de ikke vokser, men i stedet venter på at det er deres tid til at falde ud. Dette betyder, at man efter nogle få måneder vil opleve, at en stor del af håret falder af når man bruger en børste eller er i bad.

Den sekundære effekt på håret kaldes alopecia areata, hvor immunsystemet rammer hårsækkene og får håret til at falde ud. Dette hårtab sker nogle gange i større totter ad gangen. Der kan være flere faktorer, som medfører denne type hårtab og stress menes at være én af dem. Det vides ikke præcist, hvorfor immunsystemet vælger at ramme hårsækkene.

Den tredje form for stressrelateret hårtab kaldes trichotillomania er er meget anderledes end de to forrige tilstande. Denne tilstand involverer, at en person er så stresset, at man vælger at trække sig eget hår ud. En person udvikler som regel denne tilstand som følge af stress, angst, depression, ensomhed eller – i enkelte tilfælde – kedsomhed.

Det er dog vigtigt at pointere, at ikke alle former for hårtab er relateret til stress, men de vil muligvis ske på samme tidspunkt. Mange mennesker begynder at opleve et naturligt hårtab i en periode, hvor der sker mange nye ting i livet; økonomi, børn og arbejde. De sker på samme tid vil det se ud som om, at den ene forårsager den anden.

Mange begynder at blive angste og opleve stress fordi de oplever hårtab. Derfor kan hårtab være udslagsgivende for stress eller angst, som medfører øget hårtab.

Hvordan ved man om hårtabet er stressrelateret?

Dette er baseret på talrige undersøgelser, som blandt andet har inkluderet interviews med forskellige stikprøvegrupper, hvoraf en gruppe har været stressede eller haft en depression. Den anden gruppe har ikke haft nogle tegn på hverken stress, angst eller depression. Dette har været den eneste parameter, som har adskilt de to grupper; ellers stemmer køn, alder og sygehistorik overens.

Den ene gruppe har oplevet markant større hårtab, både subjektivt og objektivt, fordi deltagerne blev bedt om at samle alt deres hår sammen, samtidig med at man dokumenterede udviklingen med billeder over flere måneder.

Man har også en meget klar forståelse for, hvordan stress påvirker enkelte dele af kroppen. Shampooproducenterne har alene stået for en stor del af den forskning, som har været foretaget indenfor hårets udvikling. Denne forskning har objektive eksperter kunne bruge i deres egne undersøgelser. Det viser sig, at stress medfører ændringer i hårets vækst- og hvilefase, hvorfor det ender med at falde ud, uden nyt hår vokser ud.

Er stressrelateret hårtab varigt?

Stressrelateret hårtab er som regel midlertidigt. Hvis du har oplevet stressrelateret hårtab vil dit hår med stor sandsynlighed begynde at vokse tilbage, sås sart dit stressniveau er tilbage til normalen.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for at reducere de elementer, som medfører stress. Dette vil ikke kunne betyde mindre hårtab, men også et bedre helbred og mere energi i dagligdagen.

For langt de fleste patienter med stress vil håret vokse tilbage indenfor et par måneder. Det er derfor vigtigt, at man ikke bruger hårtabet til at stresse sig selv yderligere.

Hvordan behandles stressrelateret hårtab?

Der findes flere metoder at behandle hårtabet; både medicinsk og naturligt.

Hvis du din stress er fysisk forårsaget som følge af en operation eller spiseforstyrrelser, så vil det første skridt mod nyt hår være at fjerne årsagen. Dette kan eksempelvis være at lade din krop slappe af efter en operation eller tilpasse din kost. Når årsagen til stressen er fjernet burde dit hår vokse ud igen.

Men, hvis dit hårtab (Propecia) sker som følge af alvorlig psykologisk stress, som påvirker dit generelle helbred, så vil små, enkle livsstilsændringer ikke hjælpe – så bør du tale med en psykolog eller selv arbejde på problemet.

Herunder er nogle hurtigere tips til, hvordan du kan håndtere stress og lave et roligere og sundere liv:

  • Bestil en massage eller få din partner til at gøre det
  • Du bør dyrke motion 20 minutter om dagen. Dette udløser endorfiner, som er kroppens eget lykkestof, som får dig i bedre humør og giver dig energi. Dette stof modvirker stress.
  • Spis varieret og sundt. Undgå forarbejdet mad, som indeholder kemikalier og store mængder sukker, da de kan påvirke dit humør. Vægt altid den ”brune” version af madvare, såsom brød, pasta eller ris, så du ved at du får nok fiber i stedet for næringsfattige produkter.
  • Invester i nogle afslapnings CD’er og lyt til dem, mens du ligger i badekarret om aftenen.
  • Lær af meditere. Det er den bedste måde at rydde op i tankerne og slappe af. Det kan være svært det første stykke tid, fordi de fleste af os ikke er vant til at rydde op i vores tanker.
  • I forlængelse af dette ligger mindfulness, som er en praksis, der promoverer fysisk og følelsesmæssigt velvære.

Det er vigtigt, at du taler med din læge om din stress. Stress øger risikoen for mange følgesygdomme og derfor er det vigtigt at håndtere sygdommen. Langt de fleste danskere har på et eller andet tidspunkt oplevet stress, men det er stadig et tabubelagt emne.

Lost Password